Islam
Kultursammenhæng
Islam er den yngste af de tre store religioner. Muhammed er profet og stifter af islam. Han lever 600 år efter, at Jesus blev født og har sin rod i den arabiske verden, der på den tid var meget opdelt i klaner eller storfamilier. Klanerne havde hver sine guder, som skulle værne om klanen. Vi ved desuden, at der i hele Mellemøsten på den tid fandtes nogle mindre jødiske eller kristne grupper, der havde deres egne skikke og hellige skrifter, synagoger eller kirker. Ved siden af Bibelen var der flere skrifter i omløb. Det betød, at mundtlige jødiske og kristne fortællinger på den måde også levede i området. Som ung var Muhammed handelsmand, og han rejste en del. På sine rejser kunne han møde den jødiske og kristne tanke om, at der kun er én Gud, én samlende magt bag verden. Det var klart i strid med klansystemets tradition, hvor hver stamme havde sin gud, der skulle værne om netop den stamme. Muhammed kunne også møde fortællinger, ritualer symboler og hele det poetiske billedsprog, og han kunne opleve de mange regler og ordninger, der alt sammen fandtes i den gamle jødiske religion og i arabisk folkekultur. Muhammed begyndte at få sine egne særlige åbenbaringer, da han er omkring 40 år. Han modtager dem ifølge traditionen gennem engelen Gabriel, som han har hørt om i Bibelens fortællinger. Hans åbenbaringer foregår på arabisk og sker i et poetisk billedsprog, som også er karakteristisk for de gamle jødiske fortællinger ligesom det er i arabisk folkekultur. Åbenbaringerne foregår mundtligt. Traditionen siger, at Muhammed ikke kan læse eller skrive, så han lærer Gabriels ord udenad og gengiver dem til én, der kan skrive dem ned.
–
Koranen og traditionen
Tanken om én Gud er altså kontroversiel i Muhammeds kultur, hvor det absolut ikke var populært at rokke ved traditionen om stammeguder. Men det er netop, hvad Muhammed gør ud fra sin åbenbaring. Og det bringer ham i modsætning til stærke kræfter i sit eget samfund. Men Muhammed holder fast ved sit og ender med at vinde sin sag, kan man sige. Muhammeds eget liv forandrer sig meget, fra han som ung møder modstand imod sit budskab og måtte flygte fra sin hjemby, og til at han sejrrig kunne vende tilbage og bliver den anerkendte profet, der samtidig er både er statsmand og hærleder. Muhammed fortsætter med at få åbenbaringer gennem hele dette forløb. Efter Muhammeds død samles de mange åbenbaringer i Koranen, hvor de anbringes efter længde og ikke i historisk rækkefølge. Det gør det svært for historisk forskning at se den enkelte åbenbaring i den sammenhæng, den blev til. Mange personer fra den bibelske litteratur indgår også i Koranen, og Muhammed kalder mange af de kendte bibelske personer for gode muslimer, som følger Allahs vejledninger og underkaster sig hans vilje. Koranen indeholder mange skikke, regler og anvisninger på, hvordan man skal forholde sig til alt i livet. Mange af reglerne ligner meget regler fra den gamle del af Bibelen og har også træk fra den tids arabiske kultur. I praksis suppleres Koranens regler med skikke og traditioner, som hentes fra beretninger om Muhammeds liv. Den nye tolkning, som Jesus gav sin religion, er derimod nærmest fraværende i Koranen, og det til trods for, at Jesus her officielt anses som en profet.
Islam er blevet en verdensreligion med institutioner, ritualer, regler, retningslinjer og love for alle dele af livet og samfundet. Koranen er den absolutte autoritet, men den tolkes forskelligt af forskellige skoler og i praksis suppleres den med skikke og traditioner fra Muhammeds liv. Der er en dyb konflikt mellem to store traditioner Shia og Sunni muslimer. Det giver stadig anledning til krige, konflikter og magtstridigheder. Trods ligheder i visse regler og vaner er der stor spredning i holdninger hos muslimer både på verdensplan og her i landet. Mange muslimer er integreret i det danske samfund og fungerer udmærket på demokratiske principper. Skikke og traditioner indlært gennem generationer er imidlertid langtidsholdbare. Hvor en skik direkte strider mod dansk lovgivning, må den vige, men ellers skulle der i en demokratisk tradition principielt ikke være noget til hinder for, at man har forskellige vaner, som man holder fast ved..
Hvad tænker du
Om Bibelens alder, tilblivelse og betydning for de tre religioner: jødedom, kristendom og islam?
Om, hvad er de tre religioner enige om? Hvilke forskelle fik du øje på?
Hvilke tanker berører dig selv mest?
Yderligere fordybelse
Bogen Stjernestøv har supplerende stof til samtalen om holdning og livssyn. Ikke mindst er der eksempler på tolkning af det bibelske billedsprog.
Sangen, Lysets engel går med glans, kan måske bruges som et eksempel på poetisk billedsprog, som både Bibel og Koran også er så rige på.
I afsnittet om fællesskab og samfundshistorie i bogen Stjernestøv side 134-155 fokuseres på det samfund, som vi er en del af og på samtale om liv og tro og håb – også på tværs af traditioner.