Indledning

Velkommen til Ingers hjemmeside!

Den handler om både dig og mig

og andre, vi møder på livets vej,

hvad du kan mærke og høre og se

og nogle tanker, om det du ser ske,

men især om alt det, som vi fik givet,

som gør, at vi kan opleve livet.

Hjemmesiden er udarbejdet i forlængelse af bogen Stjernestøv med oplæg til fordybelse og samtale om eksistens, undren og fællesskab og om aktuelle etiske udfordringer, tillid og håb. Indholdet er især inspireret af filosoffen K. E. Løgstrups filosofi om det universielle, det som bare findes:

’at universet ikke kun er vores omgivelse, men er vores ophav’ og

’at vi mennesker har hinandens lykke i vores hånd’.

Du kan stadig hente de tidligere temaer. Som noget nyt kan du vælge nogle oplæg på vers. De handler om fællesskab, aktuelle etiske udfordringer,  kommunikation, tro og bøn med eksempler fra bønnen Fadervor. Du finder det hele i menuen på forsiden. klik på fordybelse og samtale for at gå til menuen.