Emnet Religion – Del 3

Bibelen som inspirationskilde

Bibelens betydning

Bibelen er en grundbog i vores civilisation, og den er en hovedkilde både til jødedom og til kristendom. Desuden er der en stærk forbindelse mellem Koranen og især den jødisk prægede del af Bibelen, den gamle del. Bibelen er fyldt med billeder og sammenligninger og stor kunst, så de gamle tekster kan læses af os i dag og inspirere til tolkning af vores liv. Bibelen blev længe bevaret og fortolket gennem kirker og klostre af munke, præster, bisper og paver, hvilket gav stor magt til kirken. Det varede indtil reformationen i 1500 tallet, hvor de tidligste skrifter og ordet, det vil sige de første vidnesbyrd om kristendommen kom mere i centrum og Bibelen blev oversat til mange nationalsprog. Det betød, at Kirkens monopol på fortolkning svækkedes og en oprindelig tanke om en direkte forbindelse mellem det enkelte menneske og dets Gud kom lidt mere frem. Jødedommen har udvalgt og forvaltet sine egne hellige skrifter fra Bibelen.

Brug og misbrug

I Danmark er kristendom den religion, som i over 1000 år på forskellig vis har påvirket samfundet, men både islam og jødedom og visse af østens religioner hører i dag med i billedet. De store fortællinger skaber fællesskab, men kan også misbruges og udnyttes, især hvor den almindelige oplysning er svag. Trods alle misbrug er der gennem tiderne sket en påvirkning i holdningen til menneskeværd, opfattelse af lighed mellem mennesker, social retfærdighed og barmhjertighed med syge, fattige og slaver samt med offentlig regulering af regler for adfærd. Tro og viden er i århundreder gået hånd i hånd. Både lægekunst, filosofi og socialt virke udgik fra klostrene. Samtidig har samfundenes ledere ofte søgt at bruge religionens magt over mennesker til at holde sammen på undersåtterne og rangordne dem for at legitimere og sikre egen magt. Det skete også her hos os, og uden særlig hensyn til de oprindelige kilder til religionen. I religionens navn har man ført krig mod dem, der havde andre billeder, tanker og vurderinger end ens egen gruppe. Og religionens rige billedsprog er ofte blevet opfattet, som om der kun var referater af mystiske fysiske hændelser i fortiden. Det har alt sammen skabt store hindringer for en åben samtale om religion og tro. Sammenholdt med den stærke tradition i videnskabelig sprogbrug, hvor man blot skelner mellem sandt og falskt og ikke arbejder med tolkende billedsprog, er det ikke underligt, at nogen vælger at sige fra over for at tale om religion. ’Jeg er ikke religiøs. Jeg ville gerne tro, men jeg kan ikke’, er der nogen, der siger. Men tro betyder jo netop ikke at godtage alt. I dag har vi gode muligheder for at skære igennem og se de oprindelige kilder i et historisk lys og til at tolke det poetiske billedsprog, som er så udbredt i religion. Det må så sættes i forhold til ens egen livs oplevelse, som på den måde får perspektiv og inspiration.  Det, er idéen i bogen Stjernestøv at gøre det.

Tro, en personlig sag

Tro drejer sig om, hvad jeg den enkelte har tillid til og stoler på, når det gælder, og som jeg kan holde fast i, hente livsmod fra og finde mening og sammenhæng i såvel i gode som i svære tider og ønske at handle efter. Ingen er uden tro på noget, også selv om man ikke er sig bevidst, hvorfra man har sin inspiration. Man har brug for billeder og symboler, når man vil forholde sig til og at tale om tro. Det er naturligt først og fremmest at fordybe sig i vores egen tradition, som er kristendom.

Poesi og humor kan åbne sindet

Som eksempel er valgt en sang af Halfdan Rasmussen. Han er kendt gennem et par generationer af børn og af mange forældre for sine sjove bogstavrim og børnesange som fx Mariehønen Evigglad. Den valgte sang er en lidt anden og mere eftertænksom type. Den er valgt, fordi den har åbne tanker om liv og eksistens og stiller spørgsmål, som ingen kan have nogen facitliste til, og den stiller dem åbent som netop et klogt barn kunne gøre det. Med store undrende øjne går jeg… (Højskolesangbogen nr. 22)

Hvad tænker du?

Hvilke spørgsmål giver disse overvejelser dig anledning til?

Hvad tænker du om de hindringer, der kan være for en åben tale om religion? Hvordan overvinde dem?

Hvad betyder skikke, ritualer og vaner for dig selv i den religion, du kender bedst? Hvordan forholder du dig til dem og bruger dem?

Yderligere fordybelse

Bogen Stjernestøv har supplerende stof til samtalen om holdning og livssyn. Afsnittet s. 85-106 giver fælles historisk baggrundsstof for Bibelen og for Koranen. Der fokuseres på oplagte ligheder og på afgørende forskelle.